Kurser i projektledelse med Prince2
Forøg succesraten af dine projekter
Behovet for kompetente projektledere er stærkt stigende, og mange virksomheder oplever, at deres projekter bliver forsinkede, overskrider budgettet og mangler at levere de ønskede resultater.
Som projektleder skal du kunne skabe sammenhæng mellem tid, mål, ressourcer og kvalitet. Samtidig skal du kunne motivere og kommunikere med mange interessenter på én gang.
PRINCE2®-metoden hjælper dig med at skabe overblik og struktur og sikrer, at du styrer projekterne succesfuldt i mål.
Gennemfør succesfulde projekter med PRINCE2®
Projektledelse er blevet en del af hverdagen i de fleste virksomheder og organisationer. Men mange projekter fejler i at nå deres mål – ikke fordi der er mangel på faglige kompetencer, men fordi der opstår uklarhed omkring roller og ansvar, der mangler tid og ressourcer, og fordi kommunikationen ofte ikke er klar og konsekvent.
Ved at have en struktureret og gennemtestet tilgang til projektstyring, der kan tilpasses organisationen eller det enkelte projekt, er du sikker på at få flere projekter kørt succesfuldt i mål med det forventede udbytte som resultat.
I Rovsing Business Academy ønsker vi at klæde vores kursister på til at kunne planlægge, styre og gennemføre projekter med succes. Vores uddannelsesforløb i projektledelse tager udgangspunkt i, at deltagerne skal forbedre deres måde at lede og kommunikere i deres projekter – store som små.
PRINCE2®-metoden
Vores tilgang til projektledelse er baseret på best practice-metoden PRINCE2® – verdens mest anerkendte og benyttede metode til projektledelse. PRINCE2® er udbredt i over 90 lande og oversat til 26 sprog. Metoden er udviklet ud fra mange års erfaringer fra succesfulde projektlederes praksis.
Nationale og internationale virksomheder anvender PRINCE2® til at styre deres projekter, herunder LEGO, Novo Nordisk, Vestas, DHL, Skandia, PFA Pension, Dong Energy, TDC, Tesco, den danske stat og over halvdelen af de danske kommuner.
Med PRINCE2® får du svar på:
- Er projektet værd af investere i?
Med PRINCE2®’s fokus på udarbejdelsen af en business case får ledelsen et klart overblik over projektets udbytte versus udgifter, tidshorisont og risici. På den måde kan ledelsen træffe informerede beslutninger om projektets værdi og levedygtighed.
- Hvem gør hvad og hvornår?
Med PRINCE2® er der styr på, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, og for hvornår de skal være løst. Derudover er det tydeligt, hvem der skal tage beslutninger, og hvornår i projektet de skal tages.
- Hvor skal vi hen?
PRINCE2® fokuserer på de produkter/opgaver, der skal leveres igennem projektet, og ud fra disse udarbejdes tidsplan og ressourcebehov. Den produktbaserede tilgang sikrer en større sikkerhed for at komme i mål inden for den aftalte tid, budget og kvalitet.
- Taler vi samme sprog?
Ved at benytte PRINCE2® som standard-projektmetode i organisationen, sikrer I, at alle involverede taler det samme projektsprog, forstår processen fra start til slut og er rustet til at håndtere de udfordringer, der vil opstå undervejs.